|
Etik/Jura
Etik og jura er to forskellige ting.
Lovgivningen blev tilpasset sommeren 2007 og dermed gjort mere fleksibel på en række områder for at begrænse kriminalitet mest muligt.
Etik er derimod noget som den enkelte virksomhed skal overveje og forholde sig til.
På trods af at overvågningslovgivningen er blevet lempet, og det faktum at befolkningens generelle opfattelse af overvågning er væsentlig mere åben end tidligere, er det trods alt vigtigt at virksomheden udarbejder forholdsregler og politikker, når bl.a. personalet overvåges som led i en totalsikring af virksomheden.
Under alle omstændigheder foreskriver lovgivningen, at der på stedet skiltes med at der foretages overvågning, men en god idé er altid at være åben, og informere personalet omkring baggrunden for denne overvågning, hvad er det der sker, hvorlænge genmmes optagelserne, hvem har ret til at se dem, hvornår gennemses optagelser osv.
Derved afmystificeres problemet og personalet føler sig tryg ved at overvågningen ikke bliver misbrugt.
Derfor anbefaler Safeguard altid at virksomheden udarbejder en politik som kommunikeres ud til personalet - evt. som afsnit i virksomhedens personalehåndbog.
Nyttige links til inspiration når politikken skal udformes
Justitsministeriets lov nr. 278 af 9/6 1985, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11/10 2007.
Lovændringer
1/7 2007 ved lov nr. 519 af 6/6 2007 (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) § 1.
--------------------------------------------------------------------------------
FORTOLKNING AF OVENSTÅENDE LOV ÆNDRINGER :
PG/2011
Den nye lov betyder, en kraftig udvidelse af mulighederne for overvågning på en række områder for at begrænse kriminalitet mest muligt. Bl.a.:
-
At pligten til at anmelde overvågningsanlæg til datatilsynet bortfalder for både private og offentlige anlæg.
-
At persondataloven gælder for al overvågning.mråderne der er defineret i den nye lov, skal fortolkes bredt.
Når det gælder hvor man må overvåge, beror det som udgangspunkt på en konkret vurdering af den enkelte sag.
Daværende Justitsminister har undervejs i lovbehandlingen svaret folketingets retsudvalg, at det er helt bevidst, fordi man ellers risikerede at forbyde overvågning, hvor det er nødvendigt, eller tillade det, hvor det er unødvendigt. Man skal bedømme den konkrete situation. Justitsministeren har dog udtalt, at det overvågede område skal ligge indenfor en kort afstand 10-15 meter. Dvs. ved et fortov eller indkørsel lige udenfor op til 15 meter ud på offentligt område.
Parkerings arealer og arealer i forbindelse med indgange/indkørsler overvåges lovligt, når det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitets bekæmpelse.
Når det gælder spørgsmålet om hvornår man må overvåge, er det helt centralt at overvågningen skal være "klart nødvendig af hensyn til kriminalitets bekæmpelse". som det udtrykkes i loven. Det betyder i praksis, at der før enhver etablering af ovevågning skal foretages en overvejelse om, hvorvidt det nu også er "klart nødvendigt" af hensyn til kriminalitets bekæmpelse.
Der er ingen givne retnings linjer for hvordan en sådan overvejelse foretages, men det er ikke atom-teknologi : div. tyverier, hærværk,utryghed mv. er relevant og tilstrækkeligt for at etablere overvågning. Man skal som nævnt ikke spørge nogen myndighed før, man etablere overvågning og hvis man senere møder kritik, kommer man ikke i vanskeligheder, når man har husket at overveje, om overvågningen nu også er klart nødvendig af hensyn til kriminalitets bekæmpelse og har etableret overvågningen efter flere kriminelle handlinger på stedet.
Der henvises iøvrigt til at installatøren og grundarealets ejer i fællesskab bruger lidt sund fornuft.
---------------------------------
OBS. I den ny lov gælder persondataloven for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Det betyder. at der skal udpeges en data ansvarlig for overvågnings anlægget, at man begrænser antal af personer med adgang til overvågnings billederne og at hele behandlingen af ovevågnings billederne skal være saglig. Den største konsekvens af dette saglighedskrav i hverdagen, er nok at hvem som helst ikke må kigge på overvågnings billederne og at den data ansvarlige ikke må kigge, medmindre det har et sagligt formål.
Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom. Dette gælder ikke tv-overvågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg.
Politidirektøren kan henstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Ovenfor skrevne fortolkning af nedenstående Lovændringer.
Indsat 1/7 2007 ved lov nr. 519 af 6/6 2007 (Udvidelse af adgangen til video/tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med video/tv-overvågning)
|